Tonerne og gribebrættet
Gribebrættet er opdelt i halvtonetrin, dvs. for
hvert bånd fingerens position ændres, gøres
en tone en halv gang højere eller dybere.
Hæves en tone med et halvt trin (1 bånd),
giver man tonen endelsen "is". Denne endelse
noteres med tegnet #. Dette betyder, at hvis tonen G
på 3. bånd på 6. streng ændres
til 4. bånd, for vi tonen G# (udtales "gis").
Hvis en tone tilsvarende sænkes
med et halvt trin, giver man den endelsen "es",
noteret med bogstavet b. Dette betyder, at hvis tonen
G på 3. bånd på 6. streng ændres
til 2. bånd, får vi tonen Gb (udtales "ges")
- se ovenstående figur.
På denne måde vil eksempelvis tonen A kunne
hæves et halvtonetrin til A# (ais), C til C# (udtales
"sis"), F til F# osv. Tilsvarende kan tonerne
sænkes, så A bliver til Ab (udtales "as"),
D til Db ("des") , E til Eb ("es")
osv.
På nedenstående figur er det kun tonerne
på de to dybeste strenge (E og A) der er illustreret.
Tonernes placering på disse to strenge er de vigtigste
at kende, da de oftest er udgangspunkt/grundtone for
akkorder og skalaer.
Bemærk desuden, at 6. streng og
1. streng begge giver tonen E, når de klinger
løst. Dette betyder at tonerækkefølgen
på den lyse E-streng er identisk med den dybe
E-streng (6. streng).
Selvom det er dansk tradition at benytte betegnelsen
H, vil du i mange sammenhænge kunne opleve denne
tone noteret som B. Dette skyldes, at betegnelsen B
bruges i store dele af udlandet, og du vil af samme
årsag også møde betegnelsen Bb i
stedet for Hb. Det er almindelig praksis at benytte
notationen Bb, også selvom H optræder i
samme stykke musik.
|
